På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Nye Mazda-arbejdstider i Autotaks

Tirsdag den 6. marts 2018 mødtes Forsikring & Pension med Bilbranchen for at teste det nye datasæt fra Solera, der indeholder opdaterede Mazda-arbejdstider i Autotaks. De nye arbejdstider forventes integreret i Autotaks i slutningen af ugen.

Efter en række møder mellem Forsikring & Pension, Bilbranchen og Bilbranchens medlemmer er arbejdstiderne for nye Mazda-modeller endelig opdateret fra Mazda Europe og Solera. De opdaterede Mazda-arbejdstider indeholder såkaldte Mysby-tider, som vil være udgangspunktet for Mazda-arbejdstider i Autotaks fremadrettet. Dér hvor Mysby-tider ikke findes, vil tiderne fra Mazdas standardtidsværk fremgå.

- Det har været en alt for lang proces med at få de korrekte arbejdstider indarbejdet korrekt i Soleras system. Men det er positivt, at dialogen med Forsikring & Pension har været konstruktiv fra gang til gang. Nu glæder vi os til at se resultaterne sidst på ugen, siger direktør i Bilbranchen Thomas Møller Sørensen.

De nye arbejdstider forventes implementeret i slutningen af ugen. Løsningen vil gælde på tværs af hele Europa, når de enkelte lande får opdateret deres systemer.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3302
Mobil: +45 4141 7791
E-mail: klhhdi.dk
PUBLICERET: 07-03-2018 OPDATERET: 13-03-2018