På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Bilbranchens generalforsamling og årsdag 2017

Bilbranchen inviterer til generalforsamling og årsdag torsdag den 18. maj 2017. Som et særligt tilbud til Bilbranchens medlemmer afholder vi samme dag en formiddagsworkshop, hvor vi stiller skarpt på, hvordan bilbranchens virksomheder bedst muligt ruster sig til kampen om de unge talenter.
Nye måder at handle bil på, nye teknologier, nye konkurrenter og en intens kamp om talenterne. Selvom salget af både person- og lastbiler har været godt i en årrække, er der i de kommende år nok af udfordringer for branchen at få øje på. Men er glasset halvt tomt, eller er det i virkeligheden halvt fyldt? På Bilbranchens årsdag får du i selskab med gode kolleger, samarbejdspartnere og oplægsholdere inspiration til at tænke ud af boksen og se mulighederne i din virksomhed.

Program

Kl. 12.00 - Registrering og frokostbuffet.


Kl. 13.00 - Velkomst
Konferencier Vibeke Daell Bjerrum og branchedirektør Thomas Møller Sørensen.

Kl. 13.05 - Fra fokus på produkt til fokus på service
Fra i mange år at have set bilen som et produkt og et statussymbol, handler det nu for flere om at have adgang til bil. Hør, hvordan en af landets erfarne erhvervsledere har tacklet udfordringerne med at omstille virksomheder fra et produkt- til et servicefokus i både mindre og større virksomheder.
Bestyrelsesformand for Grundfos og PostNord, Jens Moberg.

Kl. 13.50 - Fra salg af lastbiler til levering af mobilitet
Helt nede ved Italiens støvlespids ligger en lastbilforretning, der har været i familiens eje i flere generationer. Men tingene er ikke som de plejer! Hør fortællingen om, hvordan tredje generation har skabt en succesfuld og fremtidssikret forretningsmodel med styr på alle relevante data om både nuværende og fremtidige kunder.
CEO Gianandrea Ferrajoli, Mecar, og formand for lastbildivisionen i Bilbranchens europæiske hovedorganisation, CECRA.

Kl. 14.35 - Pause
Med lækkert traktement, netværk og en overraskelse.

Kl. 15.20 - Fra trummerum i hverdagen til nye idéer i praksis
I en travl hverdag kan det være svært at holde fast i de gode ideer, der dukker op. Hør, hvordan du systematisk kan arbejde med innovation i hverdagen og hvordan du sikrer de rigtige kompetencer, så din virksomhed er gearet til at omsætte nye forretningsideer til praksis.
Professor Lene Tanggaard, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Kl. 16.05 - Fra bilforhandler til forretning med formål
I Pennsylvania i USA har en mellemstor bilforhandler fundet opskriften på succes. Hør, hvordan et stærkt værdisæt, socialt engagement og effektiv branding år efter år har givet konkurrenterne baghjul og sikret solide tal på bundlinjen såvel som topengagerede medarbejdere.
President of Freedom Auto Group Eric Savage, alias “Mr. Freedom".

Kl. 16.50 - Opsamling og perspektivering
Konferencier Vibeke Daell Bjerrum og branchedirektør Thomas Møller Sørensen.

Kl. 17.00 - Drinks og velsmagende aftenbuffet
På Københavns bedste tagterrasse.

Kl. 18.30 - Tak for denne gang!

Tilmelding
Tøv ikke med at kontakte Marianne Torp Simony, hvis du har brug for vejledning i forhold til tilmelding.
Få overblik over dagens aktiviteter

Workshop
kl. 09.30-10.45 - Kun for medlemmer.

Generalforsamling
kl. 11.00-12.00 - Kun for medlemmer.

Årsdag
kl. 13.00-18.30.

Programmer
Se program for workshop, generalforsamling og årsdagen her.
Har du et praktisk spørgsmål?
Kontakt image
Sekretær
Tlf: +45 3377 3576
Mobil: +45 2085 1182
E-mail: mtodi.dk
Har du et fagligt spørgsmål?
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 4846
Mobil: +45 2099 8478
E-mail: habadi.dk
PUBLICERET: 22-03-2017 OPDATERET: 18-04-2018