På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Skab trivsel og stop stress - sammen!

Til september afholder TekSam i samarbejde med BFA Industri (tidligere I-BAR) temadage om stress i hhv. Aarhus og Roskilde. Målgruppen er både ledelse og medarbejdere, og alle får konkrete redskaber med hjem, der kan bruges til at samarbejde om at forebygge, spotte og håndtere stress på arbejdspladsen. Deltagelse er gratis.

Hver dag går alt for mange medarbejdere rundt med symptomer på stress og med sygemeldinger til følge. Det koster både den sygemeldte, kollegaerne og arbejdspladsen dyrt. Fællesinteressen for at stoppe stress er derfor stor.

Tillidsvalgte og ledelsen er helt centrale personer for at knække stresskurven og skabe trivsel på arbejdspladsen. Men hvordan gør tillidsvalgte og ledelsen dette sammen? Dét sættes der fokus på og gives konkrete redskaber til på temadagen.

Her får deltagerne indblik i dynamikken i stress i det moderne arbejde, og der sættes fokus på, hvad forskellen er mellem stress og travlhed. I løbet af dagen arbejdes der med en fasemodel, som beskriver processen fra trivsel til alvorlig stress i fem faser, og hver fase kalder på forskellige handlinger fra tillidsvalgte og lederen, hver for sig og sammen.

På dagen veksles der mellem oplæg fra Malene Friis Andersen, der er ph.d. og autoriseret psykolog, dialog i mindre grupper og diskussioner i plenum. Undervisningen relateres hele tiden til deltagernes konkrete udfordringer, og der lægges vægt på, at den viden deltagerne tilegner sig kan omsættes til praksis.   

En forudsætning for deltagelse er, at der tilmeldes mindst én repræsentant for både ledelses- og medarbejdersiden.

Temadagene afholdes

Tirsdag den 26. september 2017, kl. 10.00-16.00 i Aarhus – Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus V

Onsdag den 27. september 2017, kl. 10.00-16.00 i Roskilde – Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde

Hvad er TekSam?

TekSam er et samarbejdsorgan for DI og CO-industri. TekSam administrerer Samarbejdsaftalen, og hjæper og rådgiver virksomhederne om f.ek.s stress og stresshåndtering.

Kontakt DI's TekSam konsulenter, hvis du vil vide mere.

 

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 4846
Mobil: +45 2099 8478
E-mail: habadi.dk
PUBLICERET: 04-07-2017 OPDATERET: 04-07-2017