På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Flere udsving - men samme retning i bilsalget

Antallet af nye biler indregistreret landede i november kun 0,7 pct. under samme måned sidste år. Alligevel er der større geografisk forskelle, forskydninger i salgskanaler og markedsandele samtidig med, at nye modeller hopper frem på toplisterne.

 

I november blev der indregistreret 17.931 nye biler, hvilket afviger mindre end én pct. i forhold til november 2016 og 2017. År-til-dato er antallet af nyregistreringer kun faldet 0,3 pct. Dermed styrer bilsalget tæt mod sidste års niveau.

De 17.931 nye biler var fordelt på 235 forskellige bilmodeller. Det er to modeller flere end samme måned sidste år. Samlet set udgør 25 bilmodeller ca. 50 pct. af alle nyregistreringer, og halvdelen af bilmodellerne (117 stk.) står for 96 pct. af alle nyregistreringer.

Selvom det landsdækkende totalmarked i november i år antalsmæssigt landede meget tæt på samme måned sidste år, var de geografiske forskelle til at få øje på. Udsvingene var størst i Region Midtylland og Region Sjælland, som henholdsvis oplevede en fremgang på 8,4 pct., og et fald på 10,7 pct. 

SUV-segmentet steg fem procent point i forhold til november sidste år. Dermed opnår SUV-segmentet en andel på over 25 pct. af totalmarkedet. Den høje segmentandel er båret frem at et større udbud, idet hele 80 forskellige SUV-modeller blev indregistreret i november i år, hvilket er 15 mere end samme måned sidste år. Toyota C-HR, Opel Crossland-X samt Volkswagen Tiguan er nogle af segmentets højdespringere, imens Nissan Qashqai, Peugeot 2008 og BMW X1 som minimum får halveret deres segmentandel i perioden.

Privatleasing er på vej tilbage, endda uden særlig hjælp fra det hastig voksende SUV-segment. Kun 8 pct. af alle nye biler på en privatleasingkontrakt var en SUV i november. I alt blev 2.500 nye personbiler indregistreret på privatleasingkontrakter, hvilket er en fordobling i forhold til november sidste år. Dermed er næsten hver fjerde nye personbil til private kunder på en leasingkontrakt. De tre øvrige salgskanaler privatkøb, erhvervsleasing og erhvervskøb til eget brug oplevede alle tilbagegang i perioden.

På mærkeniveau var november også bemærkelsesværdig. Volkswagen har nu fire bilmodeller i top seks og markedsandel på 16,2 pct., hvilket er mere end dobbelt så høj som nummer to i markedet (målt år-til-dato), der i samme måned havde en markedsandel på 7,7 pct.

Den bilmodel som toppede nyregistreringsstatikken i november, var den nye Mercedes Benz C-Klasse. Der blev indregistreret 628 eksemplarer, primært til erhvervskunder. Således udgjorde modellen 39 pct. af mærkets totale antal nyregistreringer og opnåede 67 flere nyregistreringer end Volkswagen Polo, som var nummer to på månedens topliste.

Du kan læse mere om udviklingen i Markedsoverblik, som du finder via linket til højre.

Læs det her
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3572
Mobil: +45 3166 3857
E-mail: ffpedi.dk
PUBLISHED: 11-12-2018 LAST MODIFIED: 11-12-2018