På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Markedsoverblik for både juni og juli er opdateret

Antallet af nye biler indregistreret faldt 6 pct. i juni, men steg over 8 pct. i juli i forhold til samme måneder året før. Leasing udgør i juli 78 pct. af erhvervsmarkedet, men fortsat kun 16 pct. af privatmarkedet.

Bilsalget er både gået op og ned i sommermånederne. I absolutte tal blev der samlet set indregistreret 38.964 nye biler i juni og juli i år, hvilket er 202 færre end samme periode sidste år. Bilsalget er ligeledes tæt på status quo år-til-dato, hvor der samlet set er indregistreret ca. 1,3 pct. færre nye biler end i samme periode sidste år. Dog er der fortsat tale om et fald på 4,1 pct., hvis perioden der sammenlignes strækkes til 12 måneder.

Tallet dækker imidlertid over geografiske forskelle. I Hovedstaden dykkede antallet af nyregistreringer 13,1 pct. i juni, som kun delvist blev overvejet af fremgangen på 8 pct. i juli. Til gengæld oplevede de midtjyske bilforhandlere fremgang i begge måneder på henholdsvis 6,4 pct. og 12,6 pct.

Bilsegmenterne udvikler sig stabilt. Af totalsalget udgjorde de små biler i mikro- og mini-segmentet 35,9 pct. i juli og 35,7 pct. år-til-dato.

I juli var der samlet set 10 pct. flere private bilkunder, som fik udleveret en ny bil sammenlignet med juli sidste år. Det private bilejerskab vinder igen mere indpas, delvist på bekostning af privatleasing. Antallet af nye købsaftaler steg med 25 pct., imens antallet af privatleasingaftaler faldt med 33 pct.

Erhvervsmarkedet viste også positive takter i juli. Godt nok købte virksomhederne knap 12 pct. færre nye biler. Til gengæld leasede virksomhederne 12 pct. flere nye biler.  Næsten 8 ud af 10 nye personbiler indregistreret til erhverv er nu leaset. Erhvervsleasing trak således erhvervsmarkedet op 5,2 pct. samlet set. Det er især Volkswagen, Nissan og Mercedes som laver væsentlig flere erhvervsleasingaftaler.

Du kan læse mere og finde tallene for netop dine mærker og dit lokalområde i Bilbranchens Markedsoverblik.

Hent rapporterne her

Klik på linket nedenfor for at hente juli-udgaven samt tidligere versioner af Markedsoverblik.

Du kan både vælge en Excel-version, og en PDF-version.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3572
Mobil: +45 3166 3857
E-mail: ffpedi.dk
PUBLISHED: 13-08-2018 LAST MODIFIED: 14-08-2018