På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Bilbranchens værktøjskasse om persondatabeskyttelse vokser

Bilbranchen og DI har løbende udarbejdet vejledninger, standarder og hjælpeværktøjer til brug for medlemsvirksomhedernes arbejde med de nye regler om beskyttelse af persondata. Få et overblik over materialet her.

Frem mod ikrafttrædelse af de nye regler om beskyttelse af persondata, har Bilbranchen og DI fået en god håndfuld produkter på hylderne og der kommer flere til; herunder flere vejledninger, en standard databehandleraftale, hjælp til kortlægning af dataflow og medlemsmøder.

DIs materiale og skabeloner findes via linket til højre.

Bilbranchen har samlet relevante og egne produkter og publikationer her. Hold øje med Bilbranchens nyhedsbrev, hvor nyt materiale og medlemsarrangementer løbende vil blive omtalt. Bilbranchen og DI har bl.a. følgende tilbud til medlemmerne:

EU-persondataforordning med henvisninger og links
I sin originale form er persondataforordningen et uoverskueligt og langt dokument uden indholdsfortegnelse, stikordsregister mv. Målet med denne publikation er at gøre persondataforordningen til et mere praktisk anvendeligt redskab og overskueligt opslagsværk.

Vejledning om EU-persondataforordning
Denne vejledning er bygget op således, at der først gives en overordnet gennem-gang af de nye regler i forordningen, som er relevant for virksomhederne. På baggrund af denne gennemgang opstilles en tjekliste med grundlæggende spørgsmål og anbefalinger fra DI, som især de mindre og mellemstore virksomheder kan drage nytte af, når de skal i gang med at arbejde med forordningen.

Vejledning om persondatabeskyttelse og kundedata
Vejledningen fokuserer på kundedata i bilbranchen og har til formål at hjælpe Bilbranchens medlemmer med at leve op til Persondataforordningens krav og national lovgivning om markedsføring. I vejledningen findes standard samtykker og standard privatlivspolitik til brug i virksomhederne.

Bilbranchens Persondataforløb
For mange virksomheder kan det være uoverskueligt at tage hul på opgaven og derfor har Bilbranchen delt de nye regler op i en række afgrænsede opgaver, som skal løses. Se de enkelte opgaver i menuen til højre. Alle opgaverne går samlet under betegnelsen "Bilbranchens drejebog".

Skal man indhente samtykke efter reglerne om persondatabeskyttelse?
Nej, det er der ikke pligt til i forhold til kunder. Der er andre grundlag på hvilke det er lovligt at behandle persondata og som er mere velegnede end et samtykke. Der er bl.a. følgende muligheder:

  • Aftale. Hvis det er nødvendigt i forbindelse med en aftale at registrere og bruge persondata, er det et lovligt grundlag. En slutseddel, en garantiordning, en serviceaftale eller en lejekontrakt indeholder personoplysninger, som det er lovligt at registrere uden et samtykke.
  • Lovkrav. Hvis det er bestemt i en lov at visse persondata skal registreres, opbevares og eventuelt videregives til offentlige myndigheder, er det lovligt at gøre dette uden et samtykke. Det kan f.eks. være indregistrering af et køretøj i DMR, en lejekontrakt eller en køreseddel, hvor lovregler fastsætter, hvilke personoplysninger, der skal indhentes og gemmes.  Opfyldelse af købelovens reklamationsret er også et eksempel på, at man lovligt kan registrere personoplysninger uden samtykke for at
    leve op til lovens regler. 
  • Interesseafvejning. Efter de nye regler om persondatabeskyttelse, må man godt registrere persondata uden samtykke, hvis den interesse man har i at gøre dette, overstiger den registreredes ret til IKKE at blive registreret. At oprette og vedligeholde et kundekartotek er et rigtigt godt eksempel på, at en virksomhed har en isaglig nteresse i at registrere sine kunder, der overstiger kundernes interesse i ikke at være registreret. En bilforhandler har mange gode grunde til at have et kundekartotek, f.eks. fordi man kan se, hvad kunden tidligere har fået lavet på sin bil, fordi man kan tilpasse sit lager til det, kunderne efterspørger eller fordi man kan sammensætte en markedsføring, der passer til eksisterende og potentielle kunder. 

Når en bilforhandler registrerer almindelige oplysninger om sine kunder er det derfor sjældent nødvendigt med et samtykke. Registrering, opbevaring, statistik, analyse, arkivering osv. af kundeoplysninger kan således ske uden samtykke, hvis bilforhandleren har en anden lovlig grund: fordi det er et lovkrav, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale eller fordi bilforhandleren har en saglig interesse heri og hvis bilforhandleren sørger for at oplyse herom i sin privatlivspolitik.

Markedsføring
Hvis man derimod ønsker at bruge de personoplysninger, man har indsamlet, til at kontakte kunderne elektronisk eller telefonisk med salg for øje - dvs. i markedsføringsmæssig henseende, skal man som alt overvejende hovedregel have indhentet kundens samtykke hertil.

Udsendelse af elektronisk post med salg af køretøjer, reservedele, udstyr, værkstedsydelser eller branding for øje, kræver kundens forudgående samtykke hertil. Det gælder også, hvis kunden er en erhvervsdrivende.

Henvendelser med salg for øje pr. telefon kræver også kundens forudgående anmodning herom eller samtykke hertil, når kunden er en forbruger.

Derimod er det tilladt at sende breve med posten til kunder uden samtykke – dog må man ikke sende uanmodet materiale til kunder, der har registreret sig på ”Robinsonlisten”.

Hvis man fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, må man markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at man giver kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen og ved hver efterfølgende henvendelse.

Reglerne om samtykke til modtagelse af elektronisk markedsføring findes i markedsføringsloven og har været gældende i mange år. Bødeniveauet efter markedsføringsloven er væsentligt lavere end bøderne efter reglerne om persondatabeskyttelse. Se et eksempel på et samtykke til elektronisk markedsføring i "Vejledning om kundedata og privatlivspolitik" neden for.

PUBLICERET: 21-03-2017 OPDATERET: 14-05-2018