På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Den 1. februar stiger skrotpræmien til 5.000 kroner for dieselbiler fra før 2006

Regeringen vil sætte skub i skrotningen af de miljøskadelige biler og har afsat 100 mio. kroner til midlertidigt at mere end fordoble skrotpræmien for gamle dieselbiler fra før 2006 fra 2.200 kroner til 5.000 kroner.

Den forhøjede skrotpræmie fra 1. februar 2019 for gamle dieselbiler er en del af regeringens klima- og luftudspil, som skal fjerne de mest forurenende biler og give renere luft, ikke mindst i byerne.

Fakta fra Miljøministeriet:

•    Det er cirka 1,2 mio. registrerede dieselbiler i Danmark. 

•    Cirka 150.000 dieselbiler er fra før 2006 (før Euro 4). Den gældende Euronorm er euronorm 6, der trådte i kraft 2014. 

•    En dieselbil fra før 2006 udleder i gennemsnit cirka fire gange mere NOx og væsentlig flere partikler end en ny dieselbil. 

•    Vejtrafikken udgør ca. 30 procent af NOx-udledningen i Danmark (kvælstofilter) og ca. 10 procent af partikelforureningen. I en trafikeret gade er vejtrafikken typisk den dominerende kilde til luftforurening – særligt i myldretiden.

•    Den midlertidigt forhøjede godtgørelse til gamle dieselbiler før 2006 er på 5.000 kroner Midlerne uddeles efter først-til-mølle. Når puljen er opbrugt, vil cirka 36.000 gamle dieselbiler være skrottet. 

•    Det antages at omkring halvdelen af disse skrotninger er ekstra skrotninger, udover hvad der alligevel ville være skrottet på et normalt år i den eksisterende skrotningsordning.

Kontakt image
Chefjurist
Tlf: +45 3377 3337
Mobil: +45 2033 4573
E-mail: nsadi.dk
PUBLICERET: 31-01-2019 OPDATERET: 05-02-2019