På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

EU-Persondataforordning

Der er en vejledning på vej fra DI Digital og DI tilbyder desuden deltagelse i et netværk for Data Protection Officers.

Som tidligere oplyst er der i EU opnået politiske enighed om en ny persondataforordning. De nye regler vil finde anvendelse to år efter den endelige vedtagelse. Persondataforordningen vil afløse den danske persondatalov.

DI Digital er ved at udarbejde en vejledning til medlemsvirksomhederne om den nye forordning. Vejledningen forventes udgivet sidst i første kvartal eller først i andet kvartal 2016. Bilbranchen vil informere medlemmerne, når vejledningen er klar.

DI Digital har endvidere etableret et netværk for de nye Data Protection Officers (DPO). Efter den nye forordning skal store virksomheder (over 250 medarbejdere) udnævne en DPO. DPO’en skal have en særlig viden om persondatareglerne og sikre, at disse regler overholdes i virksomhedens daglige drift. Endvidere skal DPO virke som samarbejdsled mellem virksomheden eller den offentlige myndighed og de relevante myndigheder. 

Netværket interesserer sig for alle de forhold, der berører beskyttelsen af personoplysninger. Netværkets fokus er på regulering. Der vil også være berøring med tekniske discipliner som privacy impact assessment, privacy by design og privacy enhancing technologies. Endelig vil der være fokus på politikudvikling på området. Netværkets formål er at facilitere videndeling om praktisk efterlevelse af persondataloven.

Bilbranchen opfordrer store medlemsvirksomheder til at tilslutte sig netværket, hvilket er gratis. Interesserede kan rette henvendelse til chefkonsulent Henning Mortensen, DI Digital, hemdi.dk eller til chefkonsulent Karoline Thomsen, Bilbranchen, kartdi.dk

Kontakt image
Seniorchefkonsulent
Tlf: +45 3377 3567
Mobil: +45 2949 4413
E-mail: kartdi.dk
PUBLICERET: 12-01-2016 OPDATERET: 08-08-2018